

Du befinder dig foran et vindue ind til min passion for billeder. Jeg hedder Mathias Lind og jeg laver illustrationer af tanker og drømme ved hjælp af et kamera og en computer. På denne hjemmeside kan du se mine billeder og du kan også få et indtryk af hvordan de bliver til.
​​​
Der er ikke tale om autentiske billeder. Hvert billede er dog skabt udelukkende af mine egne fotografier som er kombineret i computeren til en ny surrealistisk virkelighed. Når lys farver og perspektiv passer sammen, bliver det svært at se hvor det ene fotografi stopper og det næste begynder. Jeg bruger mennesker som betyder noget for mig på mine billeder og landskaberne er primært fra min hjemegn på Sydsjælland.
Det vigtigste for mig er skabelsesprocessen, hvor jeg fordyber mig i detaljerne og bliver ved med at tilpasse og finpudse indtil jeg er tilfreds. Jeg nyder at bruge al den tid jeg føler er nødvendigt på hvert enkelt fotoprojekt og jeg holder af at lave små finurligheder som ikke ses ved første øjekast.
Derfor opleves billederne også bedst i deres fulde størrelse når de udstilles.
​​
Du kan købe et print ved at skrive til mig på maflind@gmail.com